Nu er tiden jo kommet for de velkendte nytårforsætter. Et eller andet sted synes jeg det er noget latterligt noget, for det er de 
færreste mennesker der holder det løfte de selv sætter.
Hvor mange gange har man ikke hørt: Jeg skal på slankekur! -og et par måneder senere stoppede hun/han med at løbe og du så hende/ham sidst på MAC D.
Så selvom jeg faktisk er imod denne nytårs tradition, må jeg inddrømme at jeg i mit hjerte har sat mig et. Jeg ved med mig selv at jeg kommer til at fejle, at jeg kommer til at glemme og finde andre ting der er vigtigere, men i år 2012 vil jeg så gerne leve i Guds nærhed.
Indtil nu er det svært for mig, selvom det er det mit hjerte længes efter, men jeg formår altid at bruge mit liv på alt mulig andet ligegyldigt indhold, som på ingen måde opbygger mig.
Men JEG VIL! Jeg vil gøre alt! og jeg blive indtil den dag, hvor jeg skal hjem til min far.
Min bøn denne 3 januar 2012:
Kære Far
Lær mig at leve der hvor du er
Lær mig at suge til mig, af din visdom
Lær mig virkelig at forstå din nåde, din tilgivelse,
din kærlighed og din storhed.
Der hvor du er, Far – der vil jeg være!
Vil du ikke lære mig?
