Ca hver torsdag mødes jeg med en af mine bedste veninder og har vi LFG. Her bliver vi konfronteret med vores egne svagheder og styrker. Vi deler liv og beder sammen. Ofte ender vi i en rigtig god snak om Gud og vores eget trosliv. Sidst vi mødtes begyndte vi at snakke om Guds stemme og Tramaine havde noget rigtig godt på hjertet, som jeg også lige synes I skulle høre.
”Guds stemme og hans nærvær, er noget som vi kristne særdeles beskæftiger os med. Ofte render vi rundt og føler at Gud ikke taler til os og er nærværende.
I mit kristne liv har der været op og nedture, men en af mine vedvarende kampe har været Guds tale. Jeg er opvokset med kirke, bøn, bibel, andagt osv. Derfor har jeg ofte hørt mennesker og præster sige: ”Gud har talt til mig…” Eller: ”Gud har sagt til mig, at jeg skal sige til dig…” Jeg har aldrig hørt Gud sige noget til mig? Er der noget galt i det? Nej, for jeg har aldrig hørt en stemme, som din og min.. Gud har ”talt” til mig i den forstand, at han har skænket mig en tanke, en idé, en fornemmelse osv.. 
Gud har vejledt mig ved, at have givet mig drømme, ved hjælp af logik, intuition, og med de ting jeg fornuftigvis har haft lyst til at gøre – det har han velsignet. Således er det for mig at høre Guds ”stemme” og således er han levende og virkelig i mit liv. Mange fremstiller det at gøre Hans vilje, som at ”høre” ham. Vi kan mærke Ham og ”høre” Ham, fordi vi kender Ham gennem Hans ord og ved at være sammen med Ham. Fordi vi ofte bruger: ”Gud har sagt”, eller: ”Prøv at sætte dig ned og være stille, og så bare lyt., så vil Han tale…” Det har for mig været noget, som har givet et misvisende billede af, hvordan Gud virker i mit liv.
Jeg har forventet rent faktisk at høre noget, jeg har forventet noget overnaturligt og åndeligt af de helt store dimensioner. Jeg har forventet at himlen skulle åbne sig og jeg bare skulle blive badet i Guds ånd, og at min ansigt ville begynde at lyse. (Overdrivelse fremmer forståelsen ) Men det er aldrig sket. Jeg har talt med andre omkring: ikke at høre Gud, og har derefter fået fortalt, at man bare skal sætte sig ned og være stille, eller man skal gå tilbage til den sidste ting Gud sagde til én, og se om man gjorde, som Han sagde. For hvis man ikke havde adlydt kunne det være noget, som stod i vejen mellem mig og Gud. Intet af det hjalp.. Jeg har i disse situationer været ubeskriveligt frustreret over, at Gud ikke talte til mig. Når jeg derimod kigger tilbage, så er det tydeligt at Gud har brugt mig, at Han har vejledt mig og velsignet mig, også i de perioder, hvor jeg ikke følte jeg ”hørte” Ham. Jeg var bare ikke klar over at jeg blev brugt.
For mig er det så naturligt, at hvis jeg får en pludselig lyst til at opmuntre et andet menneske, jamen så gør jeg det. Intet overåndeligt i det. Guds virken i vores liv, kan være så naturlig, at vi ikke opdager det. Guds Ånd har taget bolig i os, og han er derfor blevet til en naturlig del af os. Derfor bliver det naturligt for os, at gøre det Jesus ville gøre, at tænke det Jesus ville tænke.
Jeg tror det er de færreste mennesker på denne jord, som i bogstaveligste forstand hører en stemme, når de er sammen med Gud. Dog forventer mange af os, at det er sådan, og kun sådan, at man kan høre Gud og lade sig vejlede af Ham. Derfor tror jeg mange kristne går og føler sig forkerte, uværdige og konstant kæmper en kamp, som omhandler at gøre det bedre.
Det er altid lettest bare at sige: ”Gud har sagt til mig..” Da det er enklest at forklare det man oplever på den måde, men også for at øge interessen, og for at understrege, at det man har at sige, er vigtigt..
Det giver et misvisende billede, som mange kristne kæmper med i lang tid. Vi har fået en hjerne, Gud har givet os hver vores talenter, og han har givet os gaven at drømme, blive inspireret osv. Fx jeg er et logisk tænkende menneske, så når Gud vejleder mig er det bl.a. gennem logikken, så simpelt og naturligt er det. Jeg er stoppet med at vente på stemmen, på den overnaturlige oplevelse, og er i stedet begyndt at leve et liv, hvor jeg ved, at Gud bor i mig, og han bruger mig, sådan som han nu har skabt mig. Så stop med at vente på den overnaturlige oplevelse, begynd at gøre noget, og reager på de fornemmelser, idéer og tanker du får. Gud taler til dig, også selvom du ikke altid lige synes du kan ”høre” det..” – Tramaine
